Let’s Lucha 55 – catmaster edition!

Det varer ikke længe inden, at Luchas direktion hiver Michael og Henning til samtale. Hvis de er heldige får de lov til at komme på kursus i, hvordan man laver et fokuseret og strømlinet podcast, og hvis de er mindre heldige, bliver de sendt i seng uden aftensmad og mulighed for at læse tegneserier under dynen i skæret fra en lommelygte. Lucha #55 er en løs affære. Med katte.

 

thing

Der var mails! Ja, i FLERTAL! Lucha elsker jer alle sammen og vil rigtigt gerne høre fra jer, så skriv, skriv, skriv. Så skal Lucha nok besvare, besvare, besvare.

De to mails førte til lange diskussioner, der endte med at fylde halvdelen af podcastet, så det er en UNIK (der blev sagt UNIK!!) mulighed for at styre indholdet lidt. Først lidt om den kommende Superman-tegneserie af Johns og Romita efterfulgt af et desperat forsøg på at forsvare Marvel-superheltenes plads i en voksen tegneserielæsers liv.

Og Lucha er nu ikke alene på tegneseriepodcastmarkedet! Se her! Et andet dansk tegneseriepodcast! Ikke en konkurrent, men en kollega til Lucha! Når du er færdig med at høre VORES podcast, så kan du lige klikke her og høre DERES podcast også. Nemlig!

Lucha er faktisk også blevet kontaktet på podcastets Facebook, hvor Henning er blevet udfordret til at tegne en 1602-udgave af M.O.D.O.K. Mere om det næste gang.

Hvad sker der med superhelte for tiden?

Inhumanity #1 og #2 af Matt Fraction, Olivier Coipel(#1) m.fl.

Inhumanity: The Awakening #1 og #2 af Matt Kindt og Paul Davidson.

Hawkeye af Matt Fraction og David Aja. ENDELIG snakker Henning og Michael om denne her. Og de er IKKE enige! Men det er Henning, der tager fejl.

Og så er Michael stadigvæk i gang med at samle op på Spider-man af Dan Slott. Han er lidt bekymret for Peter Parkers helbred her i starten af Superior Spider-man.

Der blev også tid til:

Sabertooth Swordsman HC af Aaron Conley og Damon Gentry. Henning er lige ved at tisse i bukserne af glæde.

King City TP af Brandon Graham. Både Henning og Michael har svært ved at holde sig. Hvad er en CATMASTER? Læs og lær! King City er vor tids Tank Girl, siger Henning. Og de to sludrehoveder lover at snakke om/afgudsdyrke Brandon Graham endnu mere i næste udsendelse!

Der var i øvrigt hygge i stuen og podcastets hang-around, Bitten, har tegnet sig selv som en laid back, tegnende, rødvinsdrikkende, stemningspredende catmaster. Og vi kan godt lide Bitten, så her er tegningen:

thing

Dette indlæg blev udgivet i let's lucha og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.