Let’s Lucha 51 – sidespors-edition

Der er ensomt i studiet i denne uge, da forrige uges gæst har bevæget sig videre for at lave andre awesome ting i tegneseriemiljøet. Alene sidder de to podcastere tilbage og tænker på den storhed, der var Luchas halvtredsindstyvende podcast. Men fortvivl ikke! Der er kun 49 podcasts tilbage til det næste jubilæum, og det bliver en lang og spændende rejse for både podcasterne og jer, kære lytter! Eller noget i den retning.

Se! Henning har lavet en tegning:

thing

Vi kan i øvrigt forsikre de mere sarte lyttere om, at Henning på intet tidspunkt red rundt på Michaels ryg under optagelserne. Det ville have været lidt mærkeligt.

Og føj, hvor er der mange sidespor i denne uge. Film, mad og andre ting, der ikke rigtigt ligger inden for Luchas regi. Det er næsten pinligt. Men forhåbentlig ikke kedeligt.

I denne uge snakker Lucha om:

Infinity #6 af Jonathan Hickman, Jim Cheung, Dustin Weaver, Mark Morales, Guillermo Ortego, Dave Meikis og John Livesay. Slut prut finale på Marvels store crossover! Eller er det..?

Who Is AC? af Hope Larson og Tintin Pantoja (seriøst det bedste navn for en tegner… ever!). I udsendelsen nævner Henning og Michael en række andre (og bedre) titler af Hope Larson, men det går stærkt, så her er de på skrift: Salamander Dream, Gray Horses, Chiggers, Mercury og A Wrinkle in Time. Dem snakker Michael og Henning ikke særligt meget om, selvom det måske havde været en god ide.

Avril Lavigne’s Make 5 Wishes af Camilla D’Errico og Joshua Dysart. Henning går med det samme i forsvarsposition over sit valg af denne tegneserie. “Forfatteren har også lavet Conan the Barbarian, og den har FAKTISK, lissom, ikke rigtigt noget med hende der poptøsen at gøre.” Whatever, Henning.

Sandman: Overture #1 af Neil Gaiman og JH Williams III. Imens vi venter på #2…

D4VE #1 af Ryan Ferrier og Valentin Ramon. Fra det digitale forlag Monkeybrain, som mindst en af de to podcastere ikke har hørt om. Tsk tsk tsk…

Hilda and the Bird Parade af Luke Pearson.

In the Kitchen with Alain Passard: Inside the World (and Mind) of a Master Chef af Christophe Blain. Fransk mad i grafisk form. Namme nam.

Og inden du, kære lytter, bevæger dig videre, vil det nok være en god ide at slå Adventure Time op på nettet først, da Henning bliver MEGET indforstået. Faktisk kan Michael ikke rigtigt følge med. Han sidder mest bare og nikker, hvilket jo er en tåbelig ting at gøre i en radioudsendelse.

Adventure Time TP 2 af Ryan North, Shelli Paroline og Braden Lamb.

Adventure Time Sugary Shorts af alle.

Adventure Time Marceline & The Scream Queens af Meredith Gran.

Adventure Time Fionna & Cake af Natasha Allegri. Og i den sammenhæng lovede Lucha et link til en kortfilm (som du selvfølgelig IKKE ser, før du har LYTTET til podcastet, vel..?):

Bee and Puppycat på Youtube.

 

Dette indlæg blev udgivet i let's lucha og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Let’s Lucha 51 – sidespors-edition

  1. Peder Riis skriver:

    Hvis man søger på “In the Kitchen with Alain Passard: Inside the World (and Mind) of a Master Chef ” på imagegoogle, er der Luchacomico-tegninger med på første side.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.