Let’s Lucha 150 – Sabrina af Nick Drnaso


Denne gang går vi i dybden. Sådan rigtigt. Hvad der skulle have været en snak om en masse tegneserier bliver en snak om EN tegneserie, nemlig “Sabrina” af Nic Drnaso. Den er blevet kaldt “vigtig”, og det er i sig selv en ting, der kan snakkes om. Den første tegneserie, der nogensinde er blevet nomineret til The Man Booker Award, hvilket har fået internettet til nærmest at smelte sammen i kommentarer, anmeldelser og reaktioner.

Lucha har læst “Sabrina”. Hvilket betyder, at vi snakker om den. For det er sådan podcasts virker.

I podcastet lover vi et time stamp, der hvor vi for alvor begynder at gå i kødet på “Sabrina”. Man KAN nemlig argumentere for, at den fuldstændigt uspoilede oplevelse er vigtig i forbindelse med netop denne tegneserie. Vi holder os stadigvæk fra at spoile den fuldstændigt, men hvis du vil være helt uvidende om, hvad den egentlig handler om, så skal du passe på her:

Fra 0:35:20 til 0:57:22 er vi inde på nogle af de tematikker, der kom bag på os, da vi læste den.

Vi nævner en norsk anmeldelse, som kan findes her. Den spoiler også en masse.

Der er også tid til endnu et afsnit af “Lucha læser Linda (og Valentin). Denne gang om “Landet Uden Stjerner”.

Linda og Valentin – Michaels liste:

1: De Tusinde Planeters Imperium.
2: Storbyen der druknede.
3: Landet Uden Stjerner.
4: Onde drømme.

Linda og Valentin – Hennings liste:

1: Landet Uden Stjerner.
2: Storbyen der druknede.
3: De Tusinde Planeters Imperium.
4: Onde drømme.

Vi nævner også Hennings anmelderroste (*host*meget likede*host*), og flotte rant om Steffen Kvernelands nye tegneserie. Det er sådan noget, der er blevet delt på Facebook forskellige steder, så den er allerede forsvundet ned i internetmonsterets dyb. Du kan læse den her:

Fra: Vi elsker tegneserier – Nummer9.dk

Jeg har virkelig svært ved at find ud af hvad jeg skal sige om En frivillig død, men noget vil jeg sige for den er vanvittig god og NÅR Steffen Kverneland kommer til en dansk festival igen, så skal der være flere til panelet end sidst.

Jeg har svært ved at komme på en mere ærlig tegneserie, Kverneland er dygtig til at tegne, men han er en endnu dygtigere fortæller. Det hele kunne være malet naturrealistisk og det ville være meget smukt, men det ville ikke være ærligt, for forfatteren har ikke alle svar og så kan alt heller ikke stå klart.
Derfor består tegneserien også af en masse forskellige elementer, der er billeder med, de er fakta, det var sådan det så ud, der er karikerede minder, der er samtaler med venner, der er breve og der er fejl (og det er alt sammen vigtigt).

Det er vigtigt at der er noget faktuelt man kan tage udgangspunkt i, det er vigtigt at det Kverneland siger til sin ven, netop er til hans ven og ikke til os. Han taler tit til os, bøjet over sit arbejdsbord, men han husker en samtale med Lars Fiske, det er ikke noget han kommer på under sit arbejde med tegneserien, det betyder alt sammen noget i de efterladtes historie. Hvornår og hvordan man bearbejder tab. Hvad ved man overhovedet når man står tilbage og aldrig kan få svar.

Jeg havde svært ved at forstille mig hvordan hans fortællerstil, som jeg især forbinder med Munch, ville virke i en tegneserie om selvmord. Hvilket når jeg tænker over det er fjollet. For Munch er intressant fordi Kverneland synes Munch er intressant og han kan formidle den interesse(uden at holde tilbage).
På samme måde her, siger Kverneland mere og mere om sig selv, jo mere han prøver at finde svar om sin far.

Og jeg skriver prøver, for hvis en del af det at forstå også er at føle hvad det vil sige at have de tanker, så tror jeg man er bedre foruden.

Jeg har ingen ide om hvordan man får fat i den i Danmark, men jeg blev nød til at dele det med nogen, ellers blev jeg skør.

Dette indlæg blev udgivet i let's lucha og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.