Let’s Lucha 143 – Depri i Japan

Vi håber, at I har det godt. For det kommer vi til at ændre på nu. Det er tid til at finde de dunkle, mørke, triste, uhåndterbare, klinisk diagnosticerede, uhelbredelige, livsknusende og generelt nederen følelser og lidelser frem, når vi kigger lidt på en trend i manga: Tegneserier om at være deprimeret!!

Og vi snakker ikke bare om tegneserier om at være lidt nede en dag, fordi bageren var løbet tør for træstammer eller biblioteket ikke havde “Her er Dit Liv, Joakim” hjemme. Vi snakker the real shit. Fordi i dag går vi voldsomt i dybden og kører psykoanalyse på to værker fra Japan, der ikke er bange for at indrømme, at livet sgu kan være ret hårdt sommetider.

Goodnight Punpun af Inio Asano. Vi har snakket om den før, men nu er den færdig, og det er tid til at finde ud af præcis, hvor galt fat det står med den stakkels knægt. Vi slutter vores snak af med at melde HÅRDT og BRUTALT og totalt KOMPROMISLØST ud, hvad vi rent faktisk mener om vores oplevelse med serien. Men mere siger vi ikke her fordi, I ved… clickbait.

My Lesbian Experience with Loneliness af Kabi Nagata. Dagbogstegneserie om en ung pige med mange problemer. Og vi mener MANGE problemer.

Henning nævner vist også et par andre titler, men det går så stærkt, at referenten ikke kan følge med.

Let’s Lucha with depression! Det er hudløst! Det er ærligt! Og vi lover, at vi nok skal kigge på noget med nogle farver og striber næste gang.

Dette indlæg blev udgivet i let's lucha og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *