Den næste måned i tegneserier.

El Maestro del la Lucha, El Commandante del Comico himself… Senor Henning Larsen er tilbage med flere nyheder og andet halløj fra tegneserieland. Det bliver snart en dårlig vane, det her.

Take it away, Henning:

Lad os starte med lidt danske tegneserienyheder:

Lars Kramhøft og Simon Petersen har i noget tid arbejdet på en 80’er-action tegneserie. Den er færdig nu: “Death Skool 2000”, 52 sider. Jeg gætter på, at det er noget samfundskritik med en ironisk distance til emnet og masser af blood and guts! Nu mangler de bare et forlag. Kom glad, kom frisk.

Her er den:

Steve Dillon hyldestbog. Vi mister dem på et eller andet tidspunkt, så lad os mindes folk mens vi har dem. Det ærgrer mig altid at se alle de fantastiske tegninger af folk, efter de er døde. Jeg er sikker på, de ville være glade for at se alle de mennesker, de har inspireret.

Og med det….Morten!!! Jeg har tegnet en hyldesttegning til vores allesammens Marvel Morten, der tøffer til pensionsland nu (Jeg har faktisk tegnet mere, men har ingen scanner).

Fantask skriver:

Marvel Morten går på pension d.3/11-17

Så nærmer dagen sig, som Marvel Morten har set frem til i årevis. Han er endelig nået pensionsalderen.
Efter mere end 30 år som fast ekspedient i Fantask, har Morten besluttet, at det er på tide at trække sig tilbage.
I den anledning vil vi gerne invitere alle vores kunder ned forbi.
Fredag d.3/11-2017 Kl.11-18.30 vil der være servering af snacks og drikkevarer i vores lille butik, og alle er velkomne til at komme ned og hilse på Morten og blive ekspederet af ham en sidste gang.
Så hjælp os med at gøre dagen til en hyggelig festdag, hvor vi fejrer Morten.

El Assistente del Lucha himself, Michael, er på pletten og har lovet at sørge for, at jeg også er der i ånden… på en eller anden måde.

I andre nyheder:

Comics and Cola rør på sig igen – om end meget lidt.

Tegneserier der endelig er blevet oversat til et sprog jeg forstår. Og bare tegneserier der endelig er her:

First ever Zef comic! To gode ting sammen! Bliver det godt? Hvem ved? Jeg elsker også Cola og remoulade. MEN jeg skal da prøve. Altså tegneserien, ikke Cola og remoulade.

Michael siger: “Jeg foking hader remoulade og nægter at prøve det med noget som helst. Okay, det er meget fint i en roastbeef-sandwich… måske endda med cola til. Og tegneserier. Masser af tegneserier. Die Antwoord er vist for unge mennesker. Ligesom remoulade. Føj, remoulade er klamt.”

Tilbage til Henning:

Anders Nilsen har tegnet fire sider til Marvel. I ved, ham her… og Marvel. Det er nyhedsværdigt fordi jeg ikke så det komme.

Nemo af Bruno.

Sorte overflader over det hele og en verdensomsejling under havet!

Bare google den, alt fra den ser godt ud!
Jeg elsker, at de to figurer danner en pæreformet silhuet.

Der er meget godt på satiresitet The Nib, men du er tegneserielæser, du har ikke tid til at vade gennem 20 Trump jokes, just to get to one fat boys ass. Og med det mener jeg længere jounalistiske tegneserier. Så her er Luchas udvalg:

Women’s Mass at The Satanic Temple af Andrew Greenstone.

The Art of War af Sarah Glidden.

Whose Free Speech? Black Lives Matter, the ACLU and Respectability Politics af Ben Passmore.

Michael indskyder lige her, at Hennings Nick Cave-reference oven for er til lige præcis den sang, som Cave gerne snart måtte droppe fra live shows. Vi HAR lissom hørt den nu. Motherfucker. Nick Cave 4evah!!!

Tilbage til The Henning Larsen Show:

Lidt om tegneserier der har brug for dine penge!

I ved jeg elsker BEEF, så meget at selv, når jeg forsvarer folk, går de efter min mor… tror jeg, det er svært at vide med autooversættelse.
Dredd forever!!!! We love you, old judgie!!!

Så selvfølgelig har en Kickstarter med ordet BEEF i titlen min interesse.

Crowdfunding er der efterhånden en del af og flere af de europæiske giver dig mulighed for at vælge sprog, så alle os der ikke kan fransk, kan få chancen for at betale for og  måske endda at læse ting som denne tegneserie.

Til sidst – fordi jeg bor her nu og de også roder med tegneserier –Norske tegneserienyheder.

Til dem der ikke læser norsk, men tror det kan være relevant, for det er ret tørt. Stor bogmesse i et fjernt land, Norge har den store scene i 2019, der kommer helt sikkert en tegneserie med, måske kommer der flere og det ville være godt for tegneserier. BAM, så kort kan det gøres.

Mere nyt fra os. Næste gang fra en dystopisk verden uden Morten bag kasseapparatet i Fantask.

Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *