Lucha Comico #124 – Dredd-cast del 1

05Denne gang går vi dybt. Rigtigt dybt. Så dybt, at det ikke kan være i ET podcast. Vi har længe mumlet lidt om Judge Dredd. Vi har nævnt ham i halve sætninger og måske lovet, at vi ville snakke om ham på et tidspunkt. Det er så sket nu. Det er I DEN GRAD sket nu. In a very special episode of Lucha Radio… som man siger… kigger vi på den britiske tegneserie over alle britiske tegneserier igennem årene. Fra den punkede start til de nyeste kæmpehistorier. I denne første del kigger vi på sen-70erne op til cirka 1990.

Dekonstruktion af den amerikanske actionhelt. En punkrock-fuckfinger til systemet og Margaret Thatcher. Drengerøvsactionbasker. Mad Max FØR Mad Max. Jurassic Park FØR Jurassic Park. En kulørt diskussion af begrebet “demokrati”. En helt, der er et symbol på det ansigtsløse system. Vanvittig science fiction fyldt med farverige og kulørte ideer. Alt det er Judge Dredd.

Lucha er ikke eksperter på Dredd-området, men har sat sig for at finde ud af, hvad han er for en størrelse… og du kommer med på rejsen. Vi forsøger at besvare det spørgsmål, du ikke vidste havde plaget dig allermest: Hvor BEGYNDER man på Judge Dredd?

dreddbolland

Dredd som han fascinerede den ene halvdel af Lucha i reklamerne i danske superhelteblade i 80erne. Selvfølgelig tegnet af Brian Bolland.

I denne udsendelse snakker vi om følgende Dredd-historier:

Helt tidlig Dredd – hvordan startede det hele i 1977?

Robot Wars (1977) – Den første længere Dredd-historie.

The Cursed Earth (1978) – Dredd opfandt Mad Max!!!

The Day the Law Died (1978)

The Judge Child Quest (1980) – Dredd in spaaaaace!!!

The Dark Judges (1981)

04

The Apocalypse War (1982)

Oz (1987)

Revolution (1987)

America (1990) (og de andre Democracy-historier)

Vi refererer også til den FEDE dokumentar Future Shock! The Story of 2000AD, der kun kan anbefales. Traileren findes også ude i verden.

I næste udsendelse kaster vi os hastigt over de lidt problematiske 90ere og de i stigende grad fede historier efter år 2000.

LUCHA IS THE LAW!!!!! Until next time…

Dette indlæg blev udgivet i let's lucha og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *