Let’s Lucha 98 – med en snert af Tegneseriesnak

Der er besøg i studiet. Lasse fra det ANDET mest entusiastiske tegneseriepodcast i Danmark, nemlig Tegneseriesnak, stikker næsen indenfor. Og denne gang må Michael også være med, så der er ikke tale om podcast-utroskab. Denne gang. De tre tegneserieelskende voksennørder snakker om alt fra Daredevil til europæisk science fiction fra den gode skuffe. Plus det løse. Lucha er løs!!!buster

Henning hylder Dennis P. Eichorn, der døde for nylig. Han har læst Real Stuff og et enkelt opslag på det der internet afslører, at den ikke er så let at få fingre i, hvis man ikke er Joakim Von And. Virkeligheden er ond sommetider.
denniboy
Og så er der Image-bogklub. Lasse har OGSÅ læst med. Så bogklubben vokser!!!

Descender 1 af Jeff Lemire og Dustin Nguyen.
Næste gang Bitch planet.

Star Wars: Shattered Empire af Greg Rucka og Marco Checchetto. Og her skal det lige siges, at Henning og Lasse opfører sig noget så bitchy over for stakkels Michael, der jo for hulen bare glæder sig til den film. De driller, gør de. Og vil slet ikke lade ham tale ud. Men vi, der kan lide Star Wars ved, at de to gutter tager fejl. De går glip af noget. Deres liv er ikke komplette. Og det er faktisk lidt synd. Men altså… mere Marvel Star Wars, men denne gang foregår miniserien EFTER Return of the Jedi og giver altså et glimt at de ting, man kan se frem til i Star Wars: The Force Awakens. Som Henning og Lasse måske ikke engang har fortjent at se.

Men Lasse er nu ok. Selvom han ikke er superheltelæser (I know, whaaaaat?), så kan han godt lide Daredevil. Og har lige været på en total binge-read. Det var Michael også sidste år, så det snakker de om. Fra Kevin Smith til Brian Michael Bendis og videre over Ed Brubaker. Lidt Frank Miller og desværre også lidt Andy Diggle. Og så lidt om Mark Waid.
try the red one
Henning siger, at det her er det første billede, der kommer frem i Google hvis man søger “Try the red one”. Historien melder ikke noget om, hvorvidt Henning har slået familiefilteret til eller fra…

Derefter er der lidt generelt om Revival og Invincible fra Image.
More

Henning har læst lidt europæisk science fiction. Og det er faktisk alt, hvad han når fra sin bunke denne gang. Fordi Lasse og Michael elsker Daredevil så meget. Og fordi Michael ikke kunne få lov til at snakke færdig om Star Wars.

Aama 1: The Smell of Warm Dust
Aama 2: The Invisible Throng
Aama 3: The Desert of Mirrors
Aama 4: You Will be Glorious, My Daughter alle af Frederik Peeters.

Aama

Sikke mange billeder, der er i det her blogindlæg. Gad vide, om det skal til at være almindeligt?

Tak til Lasse for besøget.

Dette indlæg blev udgivet i let's lucha og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Let’s Lucha 98 – med en snert af Tegneseriesnak

  1. Peder Riis skriver:

    Jeg synes helt klart du burde tage spørgsmålet, om Buster fra Busters Verden er en superhelt op på Danske Superheltefans!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.